Skab en tryg og forudsigelig eftermiddag for en 10-årig dreng

Er du erfaren med autisme og søger et meningsfuldt job? DUOS A/S søger en omsorgsfuld medarbejder til at skabe trygge og forudsigelige eftermiddage for en 10-årig dreng.

Skab en tryg og forudsigelig eftermiddag for en 10-årig dreng

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du erfaring med autisme og en rolig tilgang? Så kan du få en vigtig rolle i en eftermiddag med struktur, genkendelighed og aktiviteter med udgangspunkt i drengens interesser.

Om opgaven

Drengen er 10 år og har autisme. Han er meget følsom over for krav og ændringer og har derfor brug for tydelige rammer, struktur og forudsigelighed. I hverdagen bruger han piktogrammer til at skabe overblik over dagens aktiviteter, og det er vigtigt, at du kan støtte op om denne struktur.

Du henter drengen fra skole kl. 13.30 og tager toget sammen med ham hjem. Herfra er I sammen resten af eftermiddagen frem til kl. 16.30. Du skal møde ham med ro og tydelighed og støtte ham i overgangen fra skole til hjem.

Aktiviteterne kan tage udgangspunkt i hans interesser. Han holder blandt andet af computerspil med temaer som rummet, raketter og flag, ligesom han gerne spiller Uno og leger med figurer. Han kan også lide at spille fodbold i haven og hoppe på trampolin.

Drengen kan blive overstimuleret i offentlige rum og har derfor brug for, at du er opmærksom på hans behov for ro og hjælper med at skabe overskuelige og forudsigelige rammer.

Der er hund og kat i hjemmet.

Om dig

Du kan være pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Det er vigtigt, at du har erfaring med autisme og gerne med børn, der er meget kravafvisende.

Du arbejder tålmodigt og roligt og kan være tydelig uden at presse. Du forstår betydningen af struktur og forudsigelighed og kan støtte drengen gennem overgange og ændringer på en rolig og anerkendende måde.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen, som udgangspunkt tirsdag kl. 13.30–16.30. Du møder ind ved drengens skole kl. 13.30 og følges med ham med toget hjem.

Familien er fleksibel i forhold til ugedagen, dog ikke onsdag.

DUOS A/S tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med mange engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.

Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

DUOS A/S tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Du kan slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS A/S.

Vil du være DUOS A/S' nye kollega?

Send en ansøgning for at komme i betragtning til stillingen. DUOS A/S holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

DUOS A/S er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS A/S hjælper mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet.

Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er. DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden. DUOS A/S ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S’ ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet, og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 6.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 3520 Farum
Calendar Icon
Kontaktperson Trine Ankær Johansen
phone Icon
Telefon 36344990
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3520 Farum

Se større kort