PenSam søger en kreativ og fagligt stærk kok til PenSams egen kantine, som hver dag serverer morgenmad og frokost for 225 medarbejdere og husets gæster. Kantinen står desuden for forplejning til blandt andet receptioner, bestyrelsesmøder, kursusdage og øvrige mødeaktiviteter.
Om jobbetDu får en selvstændig og varieret stilling med mulighed for at præge både hverdagen og udviklingen i køkkenet og kantinen. Du deltager i alle arbejdsfunktioner – fra menuplanlægning, brødbagning og produktion af varme retter til koldt bord, smørrebrød, salatbar og den daglige opvask.
Hvem er du?Du er faglært kok og følger nysgerrigt med i trends og tendenser inden for madkultur. Samtidig har du dine egne idéer og holdninger til mad og har lyst til at bringe dem i spil. PenSam lægger vægt på, at du er en holdspiller, og erfaring fra en kantine er en fordel.
PenSam lægger desuden vægt på, at du:
- har en høj faglighed og motiveres af at følge udviklingen inden for faget
- er kreativ og nytænkende og bidrager løbende til at udvikle køkkenets tilbud
- er fleksibel, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst
- er udadvendt, imødekommende og serviceminded – og bidrager med et smil og godt humør
- har almindelige it-kundskaber og kan anvende Microsoft Office på brugerniveau
Du kan bevare overblikket i en travl hverdag og strukturere og prioritere dine opgaver, så du samtidig sikrer en god service.
Det er en selvfølgelighed, at du har en professionel indstilling og tilgang til at servicere kantinens gæster, ligesom du er mødestabil.
Hvad tilbyder PenSam?Du bliver en del af et erfarent team med tre kolleger, som bidrager med sparring og inspiration. PenSam tilbereder 80% af maden helt fra bunden. PenSam lægger vægt på velsmagende og ernæringsrigtige måltider tilberedt med årstidens råvarer.
Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive frokost. Du får et godt arbejdsmiljø og en arbejdsdag, der som udgangspunkt ligger fra kl. 7.00 til 14.30.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Michael Witthoff på telefon 28 93 27 17 eller mail mwi@pensam.dk. PenSam holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
PenSam er et pensionsselskab, der leverer arbejdsmarkedspension til FOAs faggrupper. Den samlede balance er på 210 mia. kr. Virksomheden har 510.000 medlemmer.
Læs mere om PenSams forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk.